Kort nyt fra
OpenUp
2012

Må jeg anbefale min gode veninde og kollega Camilla Tiedt-Friths fantastiske pladeprojekt: BAGLAND. Der er release på pladen 10. februar og det er værd at holde øje med!

Kalender 

19. januar kl. 20
Koncert Club PHusion, Kbh
gratis entré
Uropførelse af Sines sange



fra 22. januar -
Opstart, 20 ugers forårssæson på Ryslinge Innovationshøjskole 



fra 27. februar -
Opstart, 15 ugers forårssæson på Ryslinge Innovationshøjskole 

 

5. april kl. 16.00
Musikgudstjeneste i Svindinge Kirke, solist Janne Wind
Gratis entré 



22. april kl. 15.00
Vokal Koncert med gospelgruppen Praises i Brønshøj Kirke



  Nyhedsbrev #1,  januar 2012

Med ønsket om et godt nytår, 2012 kommer her lidt kort nyt fra OpenUp. De kommende måneder byder på spændende muligheder, som måske kan inspirere dig, eller nogen tæt på dig: Der er koncert i København med 'Sines sange', der er højskoleophold i Ryslinge OG så er der et nyt kor i Odense på tegnebrættet.  

'Sines sange' i Club PHusion, PH Cafeen på Vesterbro.
Først og fremmest vil jeg gerne invitere til koncert i København. Det er allerede torsdag d. 19. januar, hvor vi er fire sangskrivere, der synger og spiller egne sange i Club PHusion. Koncerten starter kl. 20 og der gratis entré. Til gengæld er der vist ikke så meget plads, så kom i god tid.  Det bliver en intimkoncert med stearinlys.

 
Jeg skal uropføre en række af de sange, jeg har skrevet til 70 år gamle digte af Sine Jensen. Det er rørende, skæve og fine små tekster, som jeg har fået foræret og hvor musikken flyder fra mig i stride strømme.

Sine har en særlig historie - blandt andet lå hun i sygeseng i 25 år. Måske er det det, der giver en særlig stemning i digtene. Jeg glæder mig til at dele det med jer i stearinlysenes skær.

Jeg fortæller mere om sangene på bloggen her.

Ryslinge InnovationsHøjskole
Noget andet spændende, der er kommet flyvende i mit liv, er muligheden for at være vokal-coach og performancekonsulent på Ryslinge Højskole. Skolen har gennemgået en række grundlæggende forandringer de sidste par måneder, og er nu klar til at åbne dørene med et helt nyt og fremadrettet program, der giver unge (og andre, der trænger til inspiration) chancen for en uddannelse om innovationsledere. Det er værd at kigge forbi deres hjemmeside Ryslinge.nu og anbefale videre til dem, der kunne bruge sådan et fordybelsesophold i forårsmånederne. Jeg udbyder tre kurser:
1) VokalDeLuxe - lær at optræde som en prof
2) Scenefræk... eller sceneskræk (om at turde tage sin plads)
3) Fra korsanger til korLEDER (om at kunne lede sig selv og andre).
Klik og læs mere om modulerne her

På tegnebrættet: Nyt kor i Odense...
Stadig på brainstormningsplanet - men alligevel meget klar i mælet kan jeg nu mærke, at jeg er parat til at starte kor op i en eller anden form i Odense. Det kommer til at handle om nærvær, god og optankende energi og fantastisk musik og samvær. Skriv, hvis du vil høre mere - eller kender nogen, der vil! Så må vi se hvad det udvikler sig til - og hvem der vil lege med. 


 
På gensyn



Janne Wind, Sanger & Succenergizer
- find mig på Facebook og læs min private blog

Kig forbi www.openup.dk og læs mere.
 

 
Ønsker du at afmelde dette Nyhedsbrev, eller modtager du
på forkerte adresser send mig en mail

• OpenUp - sjælen synger •
• Glorup Gods, Glorupvej 30A, Svindinge, 5853 Ørbæk •
• tlf: +45 31 21 17 66 • mail: janne@openup.dk • web: www.openup.dk

• læs min blog: www.jannewind.wordpress.com

Copyright © 2007-2012 OpenUp