"Janne Wind har et stort stemmemateriale og viser vokalteknisk overskud
Hanne Boel

nyheder

nyheder

kalender
workshop
solosang
brugsbog
presse
kontakt
links




  
GospelGørGlad 2008 Moduler/program
 
  

Moduler og indhold
Søndag eftermiddag efter ankomst og præsentation vælges et formiddagsmodul og et eftermiddagsmodul. Resten af ugens elementer er valgfrie eller obligatoriske. Der annonceres efter aftensmad, hvilke moduler, man er på. Vi forsøger så vidt muligt at opfylde alle ønsker og prioriteringer og beder om at I har forståelse for at vi skal have skemaet til at gå op.

Modul 1 formiddag
Modul 2 eftermiddag

Fællesmoduler (obligatoriske)
Aftenprogram

Kursusledere
Janne Wind
Arne Andreasen
Lærere
Laura Kjærgaard
Nina Luna Eriksen
Rie Hagbard
Camilla Tiedt Frith
Katrine Christiansen
Peter Altmann
Assistenter
Søren Pedersen
André Ekstrand
Louise Nabe-Altmann 

Modul 1

Kl. 10-12, man. til fre.
(vælg et af modulerne fra denne gruppe)


GladGospelkor (Laura)
STOMP (Peter)
Stemmeværd for begyndere (Rie)
Solosang for øvede (Camilla)
Åndedrættet og selvudvikling (Katrine)


Til Toppen

GladGospelKor Laura Kjærgaard
(Henvender sig til dig, der bare gerne vil synge så meget som muligt!)

Vil du synge, vil du bare give den gas og lære gode sange, er dette det rette hold for dig. Laura, der er meget aktuel i DR's X-faktor, er den kompetente og er erfarne guide, på dette kormodul og der er garanteret godt humør ovenpå sådan en god gang gospel! Det kræver ingen forudsætninger eller ambitioner at synge med i dette modul! Med fokus på glæden ved sang vil vi komme igennem både traditionel og nutidig gospel. Der vil også blive brugt lidt tid på at få det bedste udbytte af vores stemmer med lidt sang teknik. Men alt i alt et modul hvor du kan få luftet stemmen, rørt kroppen, sunget glæden ud og følt de stærke ballader. Nina Luna Eriksen er pianist.

Til Toppen

STOMP (Rytme&Bevægelse) – Peter Altmann
(henvender sig til dig, der bliver høj af rytmer)

Med udgangspunkt i det energiske og fascinerende verdensshow STOMP har vi her en modul hvor vi med krop, stemme og utraditionelle instrumenter laver rytmisk sammenspil og bevægelse. Vi skal klappe, trampe og tromme, både på traditionelle og utraditionelle instrumenter i en festlig og hæsblæsende musikalsk serie.

Det er sjovt, det giver god kondition, det lyder fantastisk og medrivende OG bonusen ved øvelserne er, at de oven i købet træner din 'time', periodefornemmelse, dynamik og rytmiske forståelse gennem en lang række udfordringer. Holdets anstrengelser skal munde ud i en STOMP-forestilling for resten af skolen, hvor vi viser, hvor dygtige vi er blevet.

Til Toppen

Stemmeværd for begyndere – Rie Hagbard
(Henvender sig til dig, der gerne vil have mere selvværd i sang og solo)

’Stemmeværd’ henvender sig til dig, som med din stemme ønsker at føle frihed til at udtrykke lige præcis den, du er.

Tanken bag stemmeværdsbegrebet er, at vores stemmebrug afspejler de områder af os selv, som trænger til at blive styrket. Men dette arbejde med stemmen får faktisk to funktioner: en 'afdækkende' og en 'healende'. Denne arbejdsform tillader os at komme i kontakt med vores indre stemme, og vi vil derfra kunne styrke vores selvværd gennem sang og samtidig benytte den gruppemæssige dynamik til at hjælpe andre med at gøre det samme.

Vi vil arbejde med visualisering og spirituelle redskaber, og vi vil prøve kræfter med både gruppe- og soloøvelser.Stemmeværd er en nøgle til at finde og udvikle kernen i hver eneste stemme, en kilde til glæde og motivation.

På dette modul arbejder vi fra 'beginner's mind'. Måske har du aldrig sunget for nogen før, eller har en gammel skræk eller dårlig oplevelse, der har blokeret dig fra at udfolde dig. Alle er velkomne, og vi arbejder præcis derfra, hvor vi er.

Til Toppen


Solosang for øvede Camilla Tiedt Frith
(Henvender sig til dig, der er klar til at tage den skridtet videre)

”Man kan få fantastisk meget forærende af en sang ved at lytte til den ”inde fra” før man synger den selv!” Trænger du til at tage dine solistiske færdigheder endnu længere. Nye vinkler, nye øvelser, nye oplevelser? Så er det dette hold du skal vælge. Vi arbejder med at fortolke og formidle og komme helt ud over kanten, uden at falde ned. Sangeren skal støttes til at yde sit optimale i arbejdet med en sang og at få kroppen og fysikken til at danne basis for klangen, som gerne skal ende med at være det præcise udtryk for den forståelse sangeren har af sin sang. Arbejdet på holdet kommer således til at bestå i: Fysiske øvelser, bevidsthed om stemmeomfang, fokus på tekstens indhold og muligheder, sangens stemning og højdepunkter, frasering og improvisation, brobygning mellem fysik/krop/muskelbrug og idé/stemning/udtryk. 

Til Toppen

Åndedrættet og selvudvikling – Katrine Christiansen
(henvender sig til dig, der vil kigge indad)

Åndedrætsterapi er en blid og virksom måde at bruge det bevidste åndedræt til, at komme i dybere kontakt med sit sande jeg, til at give slip på uhensigtsmæssige mønstre, gamle traumer og følelsesmæssige blokeringer. På dette modul vil vi arbejde og fokusere på tankens kraft, på det indre kreative barn og hvilke blokeringer vi evt. måtte have for at opnå præcis det vi gerne vil.

Processerne vil foregå gennem forskellige øvelser – individuelt eller i grupper. Gennem bl.a. meditation, åndedrætsterapi, jordforbindelsesøvelser og kontakt til det indre barn, vil vi fordybe os i personlig udvikling. Der bliver ikke sunget på dette modul. Har du lyst til at kigge indad, fordybe dig i processer og arbejde med healende emner? Så har du her chancen! Der vil være mulighed for at alle kan gå i dybden med deres egen proces i trygge, kærlige og støttende rammer. 

Til Toppen

Modul 2

Søn kl. 20, man, tir, tor, fre kl. 15-17
(vælg et af modulerne fra denne gruppe)


GospelNørdekor (Nina Luna)
Solosang for begyndere (Camilla)
Stemmeværd for øvede (Rie)
Solosang for øvede (Laura)
Deepening og dialog (Katrine)


Til Toppen

GospelNørdekor - Nina Luna Eriksen
(Henvender til sig dig, der vil tage GOSPELKOR et skridt videre)

Øvelse gør MESTER! Vi tager to-tre fantastiske gospelsange, med dynamiske og fraseringsmæssigt lækre og komplicerede detaljer. Vi indstuderer og optimerer hver en tone, hver en korsangteknisk finesse, hvert et udtryk og har når ugen er omme fået arbejdet med teknik på langt dybere og mere kropsligt integreret plan.

Hvis du nyder at arbejde i dybden med musikken og få intens træning og teknisk forståelse er dette det helt rette hold for dig.

Til Toppen

Solosang for begyndere - Camilla Tiedt Frith
(Henvender sig til dig, der gerne vil prøve at synge for andre)

”Man kan få fantastisk meget forærende af en sang ved at lytte til den ”inde fra” før man synger den selv!” Vi arbejder med at fortolke og formidle og komme helt ud over kanten, uden at falde ned. Sangeren skal støttes til at yde sit optimale i arbejdet med en sang og at få kroppen og fysikken til at danne basis for klangen, som gerne skal ende med at være det præcise udtryk for den forståelse sangeren har af sin sang.

Arbejdet på holdet kommer således til at bestå i:
Fysiske øvelser, bevidsthed om stemmeomfang, fokus på tekstens indhold og muligheder, sangens stemning og højdepunkter, frasering og improvisation, brobygning mellem fysik/krop/muskelbrug og idé/stemning/udtryk.

Til Toppen

Stemmeværd for øvede - Rie Hagbard
(Henvender sig til dig, der gerne vil have (endnu!) mere selvværd i sang og solo)

’Stemmeværd’ henvender sig til dig, som med din stemme ønsker at føle frihed til at udtrykke lige præcis den, du er. Tanken bag stemmeværdsbegrebet er, at arbejdet med vores stemmebrug kan afdække og bearbejde de områder, vi hver især ønsker at få styrket. Med sangen som redskab vil vi arbejde med selvværd og med at styrke tilliden til vores egen kraft og potentiale. Stemmeværd er en nøgle til at finde og udvikle kernen i hver eneste stemme, en kilde til glæde og motivation.

På dette modul har du sunget før. Måske arbejder du med din solosang og performance og mangler redskaber til at tage det til ’next level’.

Til Toppen

Solosang for øvede - Laura Kjærgaard
(Henvender sig til dig, der gerne vil arbejde med din individuelle sider i sang)

Næsten alle mennesker har noget de gerne vil arbejde med i forhold til jeres egen individuelle stemme. På dette hold har du mulighed for at arbejde med at udtrykke dig endnu tydeligere og stærkere, guidet af en af Danmarks mest populære og omtalte sangere lige nu. Kom tæt på den dygtige sangerinde og lær nogle af de tricks hun selv bruger.

Til Toppen

Deepening og dialog - Katrine Christiansen
(Henvender sig til dig, der vil stresse af og forstå dig selv bedre)

Har du lyst til at kigge indad, fordybe dig i processer og arbejde med healende emner? Så har du her chancen! Der vil være mulighed for at alle kan gå i dybden med deres egen proces i trygge, kærlige og støttende rammer.

Til Toppen


Fællesmoduler

Opvarming (kl. 9-9.45) v. Janne Wind & Arne Andreasen
Kom godt i gang fra starten af dagen. Ved hjælp af QiGong, strækøvelser, stemmetræning og forskellige vokale øvelser varmer vi blidt og effektivt krop og stemme op, så du kan holde til hele dagen og hele ugen. Derefter synger vi sammen. Danske, dejlige sange fra Højskolesangbogen under Arnes kyndige ledelse.

Fælleskor & Sangteknik (kl. 13.30 hver dag) v. Janne Wind
Her synger vi gospel – alle sammen, i et stort kor! Festlig, medrivende, energifyldt, rørende, hurtig, langsom, moderne, traditionelt. Vi skal hele vejen rundt. Sangene fra fælleskoret vil også blive brugt til GospelGudstjenesten tirsdag aften i Haslev Kirke. Her præsenteres ligeledes en række øvelser til støtte og optimering af 'stemmen i kroppen'.

Gospelterapi (onsdag kl. 13.30-17.00) v. Janne Wind
Denne dag brydes skemaet op, og alle deltagere arbejder i et fælles rum. Der præsenteres og anvendes teknikker og tankegange til at forløse krop og stemme og vi forsøger at integrere og samle alt det, der arbejdes med på alle modulerne hele ugen. Jeg vil gerne dele og vise de indgangsvinkler jeg bruger når jeg synger og underviser, og I vil møde ’Harley Davidson’, ’Andrea’, ’træ-øvelser’, ’at male med lyd’, ’sax-klarinet-fløjten’ og meget mere.

Til Toppen


Aftenprogrammet

Søndag aften
Efter alle deltagere ved aftensmaden er blevet fordelt på hold, starter vi op med det samme. Søndag aften fra kl. 20-21.30 er der modul 2 inden aftenkaffen.

Mandag aften
Forrygende lærerkoncert. Se hele lærerteamet på slap line, og læn dig tilbage ved denne aftens musikalske præsentation af alle lærerne.

Tirsdag aften
GospelGudstjeneste med meditativ musik og lystænding i Haslev Kirkes smukke rammer.

Onsdag aften
Denne aften kan du frit vælge mellem en række aktiviteter:
Hvad med at se en amerikansk GospelDVD eller film til aftenkaffen – eller få sved på panden og energi til resten af ugens udfordringer hos Peter med sport og spil. Eller hvad med en skøn afslappende og optankende meditation hos Katrine. Du kan også vælge deltage hos Arne med en hyggelig fællessangsaften – eller gå en tur i højskolens smukke omgivelser og skrive postkort til dem derhjemme. Fuld frihed til dig denne aften!!

Torsdag aften
Café-aften, hvor vi optræder for hinanden. Der er plads til skæve og skøre indslag, eller det jongleringsnummer man brænder efter at vise for resten af skolen.

Fredag aften
Afslutningsfestlig middag og koncert, hvor holdene optræder med det, de har arbejdet på hele ugen.

Lørdag morgen
Fælles afslutning og afrunding inden afrejse

Til Toppen

  Copyright 2008. OpenUp  v. Janne Wind. Sang, selvudvikling og succes! Booking +45 31 21 17 66 send en mail